Rejse blog

Rejse blog

Vores rejser

her vil være lidt om de rejser vi har været på, det vil både være camping som rejser til udlandet.

Hawaii 2018 19.4

2018Posted by Annette Kristiansen 20 Apr, 2018 17:30
Faktisk så startede vi d. 18. For vi havde en overnatning på hotel Zleep i Billund. Eller hvert fald en halv overnatning, for vi stod op kl 3.00, fik morgenmad og var så i lufthavnen kl 4.00.
Den lille smuttur til Frankfurt var ikke noget at snakke om, det var jo nærmest bare op og ned. Så skulle vi jo finde den næste gate og så er Frankfurt lufthavn sørme stor. Tror vi gik omkring 1,5 km, før vi nåede frem til den rigtige. Så kunne vi kigge ud på A380'eren, den er godt nok stor.

Nå, men afsted vi kom, både hen over Island, Grønland, Canada og USA.

Island

Grønland

Canada

USA

Gennemgang i San Francisco og lufthavn var helt smertefri, vældig snaksalig betjent, han synes ikke vi virkede mistænkelige, så vi fik lov til at komme ind.
Hente bagage og få det sendt videre til næste fly, finde næste gate, snuppe en sandwich og en cola og så om bord på flyet.
Så var der lige 5 timer mere, men de gik nu hurtigt nok, vi snorksov begge 2 næsten hele vejen.
Så var vi endelig fremme, tog en taxa til hotellet og fik værelset, eller lejligheden er det jo. Virkelig fed og masser af plads.

Efter et bad var vi også grydeklare, der havde vi været afsted i 30 timer, så det var tiltrængt.






Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.