Rejse blog

Rejse blog

Vores rejser

her vil være lidt om de rejser vi har været på, det vil både være camping som rejser til udlandet.

Hawaii 23.4.18

2018Posted by Annette Kristiansen 25 Apr, 2018 02:37

I dag skulle vi ud og køre igen. Det er jo med at udnytte, at man har bil. Vi suste syd på denne gang, farvede strande og danse på vulkaner var planen.
Vi startede på den grønne strand, Green Sand Beach. Vi vidste, at vi skulle gå ca 5 km ud til den, så det var bare på med traveskoene og så afsted. Vi gik langs vandet, solen skinnede og det blæste en halv pelikan.
Det var smukt at gå langs det vilde Stillehav.


På vejen derud, kunne vi se det grønne sand rundt omkring, men det var nu alligevel helt vildt, at se en hel strand kun med helt grønt sand. Man kan desværre ikke se farven på billederne, det var meget mere grønt, end de viser.


Grunden til at det er grønt, er fordi det er krystaller (halvædelsten olivin der er vasket ud fra et bestemt sted i området. Det er så samlet på dette lille, fine sted og blevet til en grøn strand.

Vi kørte videre til den sorte strand, Black Sand Beach. Jeg tror ikke, jeg sådan helt troede på, at der kunne være sort sand, men det skal jeg love for, at der var. Helt kul sort. Det var godt nok flot.



Stranden er samtidig et hvilested for grønne havskildpadder. Der var lavet et lille indelukke, omkranset med lavastykker, så de havde en slags indhegning, ikke for at holde dem inde, men for at holde turister ude. Da vi var der, lå der 11 og hvilede.


Denne strand er ret lang i forhold til den grønne, som ikke var så stor.


Fra den sorte strand, kørte vi videre mod vulkanen. Det var en stor park med mange forskellige ting at se på.
Der var lavatubes, hvilket er en slags rør, der har løbet lava inde i for mange år siden og efterhånden afsondret lava rundt om og blevet til gange. Det kan næsten sammenlignet med en stor schweizerost, med store huller i.
Vi gik 5 km gennem regnskov, for at komme til en tube og undervejs begyndte det at regne, det var jo en regnskov. Men det blev ved og tog til i styrke.
Vi kom til tuben og gik i gennem den, det tog ca 4 min, det var kun en lille del, der var åben for offentligheden.


Så traskede vi de 5 km tilbage til bilen, fik tørt tøj på og tog ind på Vulkano House, som er en restaurant, for at få lidt mad.
Vi fik pizza og fish n'chips, hvilket der ikke var noget spændende over, lidt kedeligt, men smagte okay. Vi bestemte os for dessert, de var til gengæld spændende. Creme brulee med mango og jeg fik cheesecake med Konakaffe. Det smagte pragtfuldt og det var en god kop kaffe vi fik til.



Efter maden kørte vi til Jaggers Museum, for der skulle vi kunne se magma og vi skulle vente til det blev mørkt, for det skulle være helt fantastisk at se. Faktisk var vi så heldige, at magma lige dagen før havde fyldt hullet op, så det var synligt, det var et år siden det havde været sidst. Jeg fortalte Rangeren, at det da bestemt måtte være fordi vi kom forbi, at det havde bestemt sig for at være synligt. Er ikke sikker på, at han var enig, men vi bliver i troen.
Vi kunne godt se magmaen, men det er på ret lang afstand, da de svovldampe der kommer fra krateret, ikke er helt sunde at indånde. Men vi fik da set det.


Vi valgte så at køre hjem, frem for at vente på at se det i mørke, vi havde næsten 200 km hjem, det tager jo også tid. Det var i øvrigt pishamrende koldt, regnen silede ned og vi pisfrøs, så beslutningen var ikke så svær.

Da vi var ca 50 km fra Kailua Kona, hvor vi bor, stoppede regnen og inden vi var helt hjemme, var der 25 grader igen. Lidt spøjs sådan en forskel, der kan være på sådan en lille ø. Den er ca på størrelse med Sjælland.