Rejse blog

Hawaii 23.4.182018

Posted by Annette Kristiansen 25 Apr, 2018 02:37

I dag skulle vi ud og køre igen. Det er jo med at udnytte, at man har bil. Vi suste syd på denne gang, farvede strande og danse på vulkaner var planen.
Vi startede på den grønne strand, Green Sand Beach. Vi vidste, at vi skulle gå ca 5 km ud til den, så det var bare på med traveskoene og så afsted. Vi gik langs vandet, solen skinnede og det blæste en halv pelikan.
Det var smukt at gå langs det vilde Stillehav.

Blog image

På vejen derud, kunne vi se det grønne sand rundt omkring, men det var nu alligevel helt vildt, at se en hel strand kun med helt grønt sand. Man kan desværre ikke se farven på billederne, det var meget mere grønt, end de viser.

Blog imageBlog imageBlog imageBlog image

Grunden til at det er grønt, er fordi det er krystaller (halvædelsten olivin der er vasket ud fra et bestemt sted i området. Det er så samlet på dette lille, fine sted og blevet til en grøn strand.

Vi kørte videre til den sorte strand, Black Sand Beach. Jeg tror ikke, jeg sådan helt troede på, at der kunne være sort sand, men det skal jeg love for, at der var. Helt kul sort. Det var godt nok flot.

Blog imageBlog imageBlog image


Stranden er samtidig et hvilested for grønne havskildpadder. Der var lavet et lille indelukke, omkranset med lavastykker, så de havde en slags indhegning, ikke for at holde dem inde, men for at holde turister ude. Da vi var der, lå der 11 og hvilede.

Blog imageBlog image

Denne strand er ret lang i forhold til den grønne, som ikke var så stor.

Blog image

Fra den sorte strand, kørte vi videre mod vulkanen. Det var en stor park med mange forskellige ting at se på.
Der var lavatubes, hvilket er en slags rør, der har løbet lava inde i for mange år siden og efterhånden afsondret lava rundt om og blevet til gange. Det kan næsten sammenlignet med en stor schweizerost, med store huller i.
Vi gik 5 km gennem regnskov, for at komme til en tube og undervejs begyndte det at regne, det var jo en regnskov. Men det blev ved og tog til i styrke.
Vi kom til tuben og gik i gennem den, det tog ca 4 min, det var kun en lille del, der var åben for offentligheden.

Blog imageBlog imageBlog image
Så traskede vi de 5 km tilbage til bilen, fik tørt tøj på og tog ind på Vulkano House, som er en restaurant, for at få lidt mad.
Vi fik pizza og fish n'chips, hvilket der ikke var noget spændende over, lidt kedeligt, men smagte okay. Vi bestemte os for dessert, de var til gengæld spændende. Creme brulee med mango og jeg fik cheesecake med Konakaffe. Det smagte pragtfuldt og det var en god kop kaffe vi fik til.
Blog image

Blog image
Blog image

Efter maden kørte vi til Jaggers Museum, for der skulle vi kunne se magma og vi skulle vente til det blev mørkt, for det skulle være helt fantastisk at se. Faktisk var vi så heldige, at magma lige dagen før havde fyldt hullet op, så det var synligt, det var et år siden det havde været sidst. Jeg fortalte Rangeren, at det da bestemt måtte være fordi vi kom forbi, at det havde bestemt sig for at være synligt. Er ikke sikker på, at han var enig, men vi bliver i troen.
Vi kunne godt se magmaen, men det er på ret lang afstand, da de svovldampe der kommer fra krateret, ikke er helt sunde at indånde. Men vi fik da set det.

Blog imageBlog image

Vi valgte så at køre hjem, frem for at vente på at se det i mørke, vi havde næsten 200 km hjem, det tager jo også tid. Det var i øvrigt pishamrende koldt, regnen silede ned og vi pisfrøs, så beslutningen var ikke så svær.

Da vi var ca 50 km fra Kailua Kona, hvor vi bor, stoppede regnen og inden vi var helt hjemme, var der 25 grader igen. Lidt spøjs sådan en forskel, der kan være på sådan en lille ø. Den er ca på størrelse med Sjælland.





Hawaii 22.4.182018

Posted by Annette Kristiansen 23 Apr, 2018 17:22

Så skulle vi ud og køre, om på den anden side af øen. Taget ned, kasketten godt ned i panden og så afsted.

Blog image

Det gik super godt.... inde i byen. Da vi kom ud og op i bjergene, susede det helt vildt om nakken, så vi måtte have taget på igen og aircondition i gang igen.

Det var et fantastisk landskab vi kørte igennem, en masse kuglerunde høje/bjerge, som jo helt sikkert er gamle vulkaner.

Blog imageBlog image

Vi fandt frem til de vandfald vi ledte efter, troede vi. Vi blev lidt skuffede, da vi så det første, vi troede det var det på 400 fod (120 m) og så var det 40 fod (12 meter)

Blog image

De havde nogle rigtig fine firben ved informationshuset, kunne ikke lade være med at fotografere dem

Blog imageBlog image

Vi fik gang i gps'en og fandt det rigtige sted.
En virkelig entusiastisk ung mand sad og tog imod penge, proppede dem i maskinen og trak biletter ud til os. Eller faktisk kunne han gøre det uden af fjerne blikket fra sin telefon, ret flot klaret.
Nå, men vi gik afsted mod vandfaldet og det var regnskov vi gik i, så det var en varm omgang. Men der var masser af fine planter og sjove træer. Faktisk var der en del af de planter vi har hjemme i stuerne eller de ligner hvertfald.

Blog imageBlog imageBlog image
Blog image

Vi fandt vandfaldet og det levede bedre op til forventningerne denne gang.

Blog imageBlog image

Derfra kørte vi til Hilo by for at finde et sted, at spise frokost. Vi fandt et sted med burgere og bestilte en med noget ost og champignons. Det er uden tvivl den ringeste burger jeg nogen sinde har fået, så jeg spiste kun 1/3. Men det var gode pommesfritter, så det gik.

Fra Hilo kørte vi mod et besøgscenter på et bjerg. En mellemstation for en tur op på det højeste bjerg her på Big Island. Man kan komme op til 4200 meter. Besøgscenteret ligger 2800 meter oppe. Man skal være ved besøgscentret i mindst 45 min før man kører videre, for at undgå højdesyge på vej op.
Vi kørte op og shit, det gik opad, 17 % stigning. Der var 6 miles op og vi kørte og kørte og kørte og kom endelig op.
Besøgscenter er et flot ord at kalde en lille butik med møjdyre souvenir, pulverkaffe og overbemanding.

Men udsigten var flot, vi havde skyer både over og under os.

Blog imageBlog imageBlog imageBlog image


Den sidste del af turen er 8 miles med stigninger på 20% på grusvej. Jeg bestemte, at det havde vi IKKE lyst til. Turen op skulle jeg nok klare, men ned??? Puha. Tror det var meget godt, for bare turen ned fra besøgscentret var slem nok.
Vi kørte jo gennem skyerne på vej ned, det var lidt sært.
Blog imageBlog image

Derfra kørte vi tilbage til Kona, det var en virkelig flot tur, træerne blomstrer alle steder og vulkantoppene er alle steder.

Blog imageBlog imageBlog image

Vi fik handlet lidt i Walmart og så hjem på hotellet og slappe af.





Hawaii 21. 4. 182018

Posted by Annette Kristiansen 22 Apr, 2018 19:14

Så fik vi sg bil. Som med alt muligt andet, så er alting bare større i USA. Vi skulle jo bare have en lille 2 personers Jeep. De er altså ikke for små mennesker, men jeg må jo bare kravle ind og ud, der er ikke andet at gøre.
Blog imageVi startede med at køre op til en kaffeplantage og fik rundvisning, det var meget interessant, der er mange håndteringen, før man kan nyde sig en kop kaffe og vi fandt lige ud af, hvorfor Konakaffe er så dyrt. Bærrene er håndplukket, ca halvdelen af bærrene bliver sorteret fra i første omgang pga en bille, der ødelægger bærrene, så bliver de pillet og tørret, så bliver de sorteret igen, hvor ca 50 % igen bliver sorteret fra. 1/2 pund kaffe koster 140 kr. Til gengæld bruger de biprodukterne til alt muligt. Bla bruger de skallen til at lave the af. Der er 15 gange så mange antioxidanter i den the end der er i blåbær.
Butikken og de forskellige sorteringsmaskiner
Blog imageBlog imageBlog imageBlog image
Vi var lige inde i butikken og snuse og købe en lille pose kaffe og nogle krydderier, så futtede vi videre.

Vi kørte til en historisk park, hvor der var nogle ruter man kunne gå. Bla en ned omkring stranden, hvor de grønne havskildpadder ofte skulle komme ind for at sove.
Vi tog en ca 5 km rute, det kunne vi da hurtigt gå, synes vi. Ja tak, det tog så næsten 2 timer, det var skisme en hård tur, ikke særligt jævne stier af lavasten og sandet på stranden var meget løs og ting at gå i. Lavastenene i vandkanten var slimede af alger, så der var heller ikke nemt at gå. Men det var en god tur, vi så ikke mindre en 4 store skildpadder der lå og sov og en enkelt der soppede rundt i lavt vand.
Blog imageBlog imageBlog imageBlog image
Efter den strabadserende tur, var vi lige forbi hotellet og skifte til badetøj, så vi kunne komme afsted til et af turens højdepunkter. Natsnorkeling med djævlerokker.
Vi fandt båden, fik våddragt og afsted ud over bølgerne det gik. Stoppede et sted og kiggede på delfiner, der var rigtig mange og de hoppede og sprang og snurrede rundt som snurretoppe. Man forskede i 9 mdr, for at finde ud af, hvorfor de gør det og kom frem til, at det bare er for sjov.
Blog imageBlog image
Vi kom frem til stedet med rokkerne og ventede på, at solen gik ned,så vi kunne komme i vandet.
Det viser sig, at være en tilfældighed at de opdagede, at de kunne tiltrække rokkerne. Der blev bygget et hotel, Hotel Sheridan, og de satte 4 store projektører til at lyse ud på vandet. De opdagede så, at det tiltrak plankton og dermed rokkerne. Det opdagede turisterne og nogle lokale fandt på at lave ture og nu er der 18 firmaer der laver de ture. De startede i 1980 og mange af rokkerne er de samme som dengang. Der er lidt over 200 rokker der er identificeret og de har alle navne. Den største der spiser der, er Big Bertha, hun er 17 fod fra vingespids til vingespids. Så hun er lidt over 5 meter.
Man har regnet på det, hvor store de var, da de startede i forhold til hvor store de er nu, så man mener de fleste der kommer og spiser er mellem 65 og 85 år gamle.

Vi havde den fedeste solnedgang der ude på vandet. Billedet viser slet ikke hvor vildt der var.
Blog imageMen endelig gik solen ned og vi kom i vandet. Det var et koldt gys, men det vænnede man sig hurtigt til.
Der gik ikke ret lang tid, før så kom der en rokke, den så lille bitte ud, da den var nede på bunden, men den var dæleme stor, da den kom forbi næsen på en med få cm. Den var vant til rampelyset, var slet ikke genert. Det var SÅ vildt. En helt igennem fantastisk oplevelse. Vi lå nok og kiggede i ca 20 min, så fik de fred igen.
Blog image
Blog imageBlog imageBlog imageBlog imageBlog imageBlog image

Så gik turen tilbage til havnen i susende fart og så hjem under bruseren og så under dynen. Fruens mave havde ikke haft så godt af at sidde i båden og vippe, mens vi ventede på solnedgang.



Hawaii 20.4.182018

Posted by Annette Kristiansen 21 Apr, 2018 06:20

Det blev da til nogle timers søvn, selv om vi lige skal have vendt rundt på nat og dag.
Vi startede med en tur til vores egen "strand" Det bliver ikke her vi skal bade fra, men smukt, det er det.
Blog image
Blog image
Blog image
Men vi har en fin pool, så vi kan sagtens blive afkølet
Blog image
Morgenmaden blev indtaget på Huggos restaurant, hold nu op, det var dejligt mad.
Blog imageBlog imageVi var så heldige, at se delfiner, der åbenbart lige var inde og lege med nogle badende. De sprang hvert fald glade rundt.
Blog image
Eftersom vi bor i lejlighed, gik vi på jagt efter et supermarked, så vi kunne få handlet lidt ind til køleskabet. Det var en udfordring. Vi fandt ca 200 souvenir butikker og et enkelt marked med både souvenir og lokale frugter.
Vi kom forbi denne smukke, gamle kirke, den første de byggede her, bygget i lavasten.
Blog image
Blog image
Der er mange sjove træer og buske rundt omkring, her nogle af dem
Blog imageBlog image
De kører godt nok i store biler her, man ser ingen picantoer eller C1'ere og hjulene inden for skærmkanter? Det bruger de ikke.
Blog image
Efter ca 4 km fandt vi en supermarked, fik handlet (shit det var dyrt) og gik den lange vej tilbage, forbi markedet og få lækkert frugt med og så hjem på hotellet.

Efter en kort drikkepause, gik vi den anden vej, for at se om vi kunne finde et sted at bade. Vi kom forbi endnu et marked, det var ikke så interessant, så vi gik videre. Vi fandt et sted, hvor surfere svømmede ud fra, så vi tænkte, det måtte være et fint sted at få dyppet kroppen. Johnny gik først ud, synes der var en lidt sjov, flydende sten, men det var nu en ret stor skildpadde, der holdt rest i vandkanten. Desværre havde vi ingen kameraer med, da vi jo skulle efterlade alt på stranden, når vi gik ud.
Vi havde købt badesko og hurra for der, for det var lavasten vi skulle gå hen over. Selv på det helt lave vand, var strømmen stærk, så jeg blev rykket omkuld og kunne godt mærke, at jeg nok havde revet mig en smule. Vandet var lækkert, men det var ikke nemt at bade, der var mange lavasten og vi blev rykket noget rundt hele tiden.
Vi opgav hurtigt, men var dog blevet svalet noget af.
Da jeg kom op fra vandet, løb blodet ned af benet, så var blevet ridset godt og grundigt på det ene knæ og mistet en stump hud på den ene tå, hurra for badesko, ellers havde det vel taget hele tåen.
Blog image
Jeg fik overtalt Johnny til en Hawaii skjorte, den er da feeee
Blog image
Vi havde den smukkeste solnedgang
Blog image
Vi har stadig ikke helt fået vendt rundt på tiden, så kl 20, var vi færdige til at gå i seng, jeg forsøgte at skrive rejseblog, men kunne nå at falde i søvn, når jeg skulle oploade billeder, så måtte opgive og gå i seng. Desværre betød det så, at kl 2.00 var vi færdige med at sove. Men jeg kunne jo så få skrevet det sidste her og kan nu sove et par timer igen, så vi er friske til tur i morgen, hvor vi har lejet bil.

Note til os selv: husk solcreme selvom det er overskyet. #kogtkrebs






Hawaii 2018 19.42018

Posted by Annette Kristiansen 20 Apr, 2018 17:30

Faktisk så startede vi d. 18. For vi havde en overnatning på hotel Zleep i Billund. Eller hvert fald en halv overnatning, for vi stod op kl 3.00, fik morgenmad og var så i lufthavnen kl 4.00.
Den lille smuttur til Frankfurt var ikke noget at snakke om, det var jo nærmest bare op og ned. Så skulle vi jo finde den næste gate og så er Frankfurt lufthavn sørme stor. Tror vi gik omkring 1,5 km, før vi nåede frem til den rigtige. Så kunne vi kigge ud på A380'eren, den er godt nok stor.
Blog image
Nå, men afsted vi kom, både hen over Island, Grønland, Canada og USA.
Blog image
Island
Blog image
Grønland
Blog image
Canada
Blog image
USA
Blog image
Gennemgang i San Francisco og lufthavn var helt smertefri, vældig snaksalig betjent, han synes ikke vi virkede mistænkelige, så vi fik lov til at komme ind.
Hente bagage og få det sendt videre til næste fly, finde næste gate, snuppe en sandwich og en cola og så om bord på flyet.
Så var der lige 5 timer mere, men de gik nu hurtigt nok, vi snorksov begge 2 næsten hele vejen.
Så var vi endelig fremme, tog en taxa til hotellet og fik værelset, eller lejligheden er det jo. Virkelig fed og masser af plads.
Blog imageBlog imageBlog image
Efter et bad var vi også grydeklare, der havde vi været afsted i 30 timer, så det var tiltrængt.