Rejse blog

Rejse blog

Vores rejser

her vil være lidt om de rejser vi har været på, det vil både være camping som rejser til udlandet.

Hawaii 21. 4. 18

2018Posted by Annette Kristiansen 22 Apr, 2018 19:14
Så fik vi sg bil. Som med alt muligt andet, så er alting bare større i USA. Vi skulle jo bare have en lille 2 personers Jeep. De er altså ikke for små mennesker, men jeg må jo bare kravle ind og ud, der er ikke andet at gøre.
Vi startede med at køre op til en kaffeplantage og fik rundvisning, det var meget interessant, der er mange håndteringen, før man kan nyde sig en kop kaffe og vi fandt lige ud af, hvorfor Konakaffe er så dyrt. Bærrene er håndplukket, ca halvdelen af bærrene bliver sorteret fra i første omgang pga en bille, der ødelægger bærrene, så bliver de pillet og tørret, så bliver de sorteret igen, hvor ca 50 % igen bliver sorteret fra. 1/2 pund kaffe koster 140 kr. Til gengæld bruger de biprodukterne til alt muligt. Bla bruger de skallen til at lave the af. Der er 15 gange så mange antioxidanter i den the end der er i blåbær.
Butikken og de forskellige sorteringsmaskiner

Vi var lige inde i butikken og snuse og købe en lille pose kaffe og nogle krydderier, så futtede vi videre.

Vi kørte til en historisk park, hvor der var nogle ruter man kunne gå. Bla en ned omkring stranden, hvor de grønne havskildpadder ofte skulle komme ind for at sove.
Vi tog en ca 5 km rute, det kunne vi da hurtigt gå, synes vi. Ja tak, det tog så næsten 2 timer, det var skisme en hård tur, ikke særligt jævne stier af lavasten og sandet på stranden var meget løs og ting at gå i. Lavastenene i vandkanten var slimede af alger, så der var heller ikke nemt at gå. Men det var en god tur, vi så ikke mindre en 4 store skildpadder der lå og sov og en enkelt der soppede rundt i lavt vand.

Efter den strabadserende tur, var vi lige forbi hotellet og skifte til badetøj, så vi kunne komme afsted til et af turens højdepunkter. Natsnorkeling med djævlerokker.
Vi fandt båden, fik våddragt og afsted ud over bølgerne det gik. Stoppede et sted og kiggede på delfiner, der var rigtig mange og de hoppede og sprang og snurrede rundt som snurretoppe. Man forskede i 9 mdr, for at finde ud af, hvorfor de gør det og kom frem til, at det bare er for sjov.

Vi kom frem til stedet med rokkerne og ventede på, at solen gik ned,så vi kunne komme i vandet.
Det viser sig, at være en tilfældighed at de opdagede, at de kunne tiltrække rokkerne. Der blev bygget et hotel, Hotel Sheridan, og de satte 4 store projektører til at lyse ud på vandet. De opdagede så, at det tiltrak plankton og dermed rokkerne. Det opdagede turisterne og nogle lokale fandt på at lave ture og nu er der 18 firmaer der laver de ture. De startede i 1980 og mange af rokkerne er de samme som dengang. Der er lidt over 200 rokker der er identificeret og de har alle navne. Den største der spiser der, er Big Bertha, hun er 17 fod fra vingespids til vingespids. Så hun er lidt over 5 meter.
Man har regnet på det, hvor store de var, da de startede i forhold til hvor store de er nu, så man mener de fleste der kommer og spiser er mellem 65 og 85 år gamle.

Vi havde den fedeste solnedgang der ude på vandet. Billedet viser slet ikke hvor vildt der var.
Men endelig gik solen ned og vi kom i vandet. Det var et koldt gys, men det vænnede man sig hurtigt til.
Der gik ikke ret lang tid, før så kom der en rokke, den så lille bitte ud, da den var nede på bunden, men den var dæleme stor, da den kom forbi næsen på en med få cm. Den var vant til rampelyset, var slet ikke genert. Det var SÅ vildt. En helt igennem fantastisk oplevelse. Vi lå nok og kiggede i ca 20 min, så fik de fred igen.



Så gik turen tilbage til havnen i susende fart og så hjem under bruseren og så under dynen. Fruens mave havde ikke haft så godt af at sidde i båden og vippe, mens vi ventede på solnedgang.



Hawaii 20.4.18

2018Posted by Annette Kristiansen 21 Apr, 2018 06:20
Det blev da til nogle timers søvn, selv om vi lige skal have vendt rundt på nat og dag.
Vi startede med en tur til vores egen "strand" Det bliver ikke her vi skal bade fra, men smukt, det er det.



Men vi har en fin pool, så vi kan sagtens blive afkølet

Morgenmaden blev indtaget på Huggos restaurant, hold nu op, det var dejligt mad.
Vi var så heldige, at se delfiner, der åbenbart lige var inde og lege med nogle badende. De sprang hvert fald glade rundt.

Eftersom vi bor i lejlighed, gik vi på jagt efter et supermarked, så vi kunne få handlet lidt ind til køleskabet. Det var en udfordring. Vi fandt ca 200 souvenir butikker og et enkelt marked med både souvenir og lokale frugter.
Vi kom forbi denne smukke, gamle kirke, den første de byggede her, bygget i lavasten.


Der er mange sjove træer og buske rundt omkring, her nogle af dem

De kører godt nok i store biler her, man ser ingen picantoer eller C1'ere og hjulene inden for skærmkanter? Det bruger de ikke.

Efter ca 4 km fandt vi en supermarked, fik handlet (shit det var dyrt) og gik den lange vej tilbage, forbi markedet og få lækkert frugt med og så hjem på hotellet.

Efter en kort drikkepause, gik vi den anden vej, for at se om vi kunne finde et sted at bade. Vi kom forbi endnu et marked, det var ikke så interessant, så vi gik videre. Vi fandt et sted, hvor surfere svømmede ud fra, så vi tænkte, det måtte være et fint sted at få dyppet kroppen. Johnny gik først ud, synes der var en lidt sjov, flydende sten, men det var nu en ret stor skildpadde, der holdt rest i vandkanten. Desværre havde vi ingen kameraer med, da vi jo skulle efterlade alt på stranden, når vi gik ud.
Vi havde købt badesko og hurra for der, for det var lavasten vi skulle gå hen over. Selv på det helt lave vand, var strømmen stærk, så jeg blev rykket omkuld og kunne godt mærke, at jeg nok havde revet mig en smule. Vandet var lækkert, men det var ikke nemt at bade, der var mange lavasten og vi blev rykket noget rundt hele tiden.
Vi opgav hurtigt, men var dog blevet svalet noget af.
Da jeg kom op fra vandet, løb blodet ned af benet, så var blevet ridset godt og grundigt på det ene knæ og mistet en stump hud på den ene tå, hurra for badesko, ellers havde det vel taget hele tåen.

Jeg fik overtalt Johnny til en Hawaii skjorte, den er da feeee

Vi havde den smukkeste solnedgang

Vi har stadig ikke helt fået vendt rundt på tiden, så kl 20, var vi færdige til at gå i seng, jeg forsøgte at skrive rejseblog, men kunne nå at falde i søvn, når jeg skulle oploade billeder, så måtte opgive og gå i seng. Desværre betød det så, at kl 2.00 var vi færdige med at sove. Men jeg kunne jo så få skrevet det sidste her og kan nu sove et par timer igen, så vi er friske til tur i morgen, hvor vi har lejet bil.

Note til os selv: husk solcreme selvom det er overskyet. #kogtkrebs






Hawaii 2018 19.4

2018Posted by Annette Kristiansen 20 Apr, 2018 17:30
Faktisk så startede vi d. 18. For vi havde en overnatning på hotel Zleep i Billund. Eller hvert fald en halv overnatning, for vi stod op kl 3.00, fik morgenmad og var så i lufthavnen kl 4.00.
Den lille smuttur til Frankfurt var ikke noget at snakke om, det var jo nærmest bare op og ned. Så skulle vi jo finde den næste gate og så er Frankfurt lufthavn sørme stor. Tror vi gik omkring 1,5 km, før vi nåede frem til den rigtige. Så kunne vi kigge ud på A380'eren, den er godt nok stor.

Nå, men afsted vi kom, både hen over Island, Grønland, Canada og USA.

Island

Grønland

Canada

USA

Gennemgang i San Francisco og lufthavn var helt smertefri, vældig snaksalig betjent, han synes ikke vi virkede mistænkelige, så vi fik lov til at komme ind.
Hente bagage og få det sendt videre til næste fly, finde næste gate, snuppe en sandwich og en cola og så om bord på flyet.
Så var der lige 5 timer mere, men de gik nu hurtigt nok, vi snorksov begge 2 næsten hele vejen.
Så var vi endelig fremme, tog en taxa til hotellet og fik værelset, eller lejligheden er det jo. Virkelig fed og masser af plads.

Efter et bad var vi også grydeklare, der havde vi været afsted i 30 timer, så det var tiltrængt.





« Previous